onsdag den 22. august 2012

Kage til Albertes barnedåb

        
                               Chokolademuffins med Vanillie Frosting

                                       
                                         

                             Min første dåbskage lyse lagkagebunde med
                             tobleronecreme og Jordbærmousse.


fredag den 8. juni 2012

Banankage med chokolade

Banan Kage med Chokolade

250 g hvedemel
2 tsk bagepulver
0,5 tsk. stødt muskat
160 g blødt smør
230 g farin
2 æg
3 modne mosede bananer
100 g hakket chokolade

Ovnen forvarmes til 170 grader C. En ca. 23 x 13 cm franskbrødsform smøres med smør og drysses let med mel.

Mel, bagepulver, muskat og ½ tsk salt sigtes ned i en røreskål.
Smør og sukker piskes lyst og let. Æggene tilsættes gradvist.
Tilsæt de mosede bananer og rør dejen godt sammen. Til sidst tilsættes den sigtede mel.

Hæld dejen i den smurte bageform og bag den på ovnens næstøverste rille i 45 min., til overfladen er gylden og kagen føles fast.

Lad den færdige banankage hvile i formen i 5 min., inden den vendes ud på en bagerist.

Jeg har selv valgt, at tilsætte den hakkede chokolade og det har givet et ekstre pift til kagen.



tirsdag den 5. juni 2012

Fars dags kage

Kage til drengenes far på fars dag


Chokoladekage
6      spsk.      Kakao
250     gram   Hvedemel
300     gram   Sukker
1     tsk.         Natron *
1     tsk.         Bagepulver
1     knsp.      Salt
2         Æg
150     gram  Smør
2.5     dl.       Vand

Glasur:
3     spsk.     Kakao
200     gram     Flormelis
2     spsk.     Smør
2     tsk.     Kanel, stødt *
0.5     dl.     Sødmælk
Sigt de tørre dele sammen. Kom æg, smeltet smør og vand i og pisk med mixer.

Dejen hældes i en bradepande ca. 23x33 cm. Bages på næst nederste rille ca. 35 minutter ved 170 grader C.

Kagen skal ikke bages for meget, den skal være lidt klæg i midten, så er den mums.

Glasur:
Kakao, flormelis, blødt smør, kanel og varm mælk blandes, så den er tyk og smøres på når kagen er kold.

Tips:

Denne portion er til en mellem bradepande, hvis du bruger ovnens skal du lave dobbelt portion. Den bliver altid vellykket og er meget hurtig at lave. Min absolutte favorit for chokoladeelskere.

Kagen bliver kun bedre af at komme i fryseren, men den bliver altid spist med det samme.


Jeg lavede en halv potion af denne kage til fars dags kagen

Pyntes den med glasur og lavede fondant bogstaver og satte på.




søndag den 3. juni 2012

Marenges Fuglereder / Kys

Fuglereder

Meget nemme og samtidig både lækre og sprøde

Mængde/antal pers: 12 stk.

Ingredienser:
  • 3 æggehvider
  • 300 g sukker
  • 1½ spsk. eddike

Fremgangsmåde:

Det hele blandes sammen og røres med el-pisker til dejen er meget stiv. Derefter fyldes den i en sprøjtepose og sprøjtes ud på bagepapir som fuglereder eller marengs. Bages ved 100 grader varmluft i ca. 1 time og 15 minutter.

Man kan putte kakaopulver eller farve efter eget valg, hvis man har lyst.

Jeg lavede 7 fuglereder og en plade kys af denne potion.


lørdag den 19. maj 2012

Chokolade Muffins med Icing

Chokolade muffins  med icing

Nogle  hurtig kager til et møde jeg skulle.

Jeg havde nogle chokolade muffins i fryseren, som jeg tog op og tøede op og lavede så en icing og farvede den lyserød, man kan farve den i lige den farve man har lyst til og så sprøjtede jeg det på efter fri fantasi og pyntede med det hjerter og krymmel.





Lynet Mcqueen

Lynet Mcqueen Kage

Denne kage var min allerførste kage med fondant, farven blev ikke helt så forventet, da jeg brugte frugtfarve og ikke pasta farve.

Det var til min søns 4 års fødselsdag, han blev super glad for den.

Den er lavet af en brun bradepandekage, som er skåret til og til sidst smurt op med smørcreme.





Konfirmationskage 1

En kage til min papsøn. Lavet af lys lagkage bund, tobleronecreme, mørk lagkagebund,
bananmousse, lys lagkagebund, tobleronecreme, mørk lagkagebund, bananmousse, til
slut en lys lagkagebund.

Smurt op med palminsmørercreme og overtrukket med fondant.